Ost er en delikatessebutik I hjertet af Esbjerg
Butikken er specialiseret i oste fra hele verden, men med et stort fokus på især franske og danske oste. Vi forhandler Arla Unika produkter og har et nøje udvalg af håndlavede oste importeret fra Frankrig. Størstedelen af vores danbo-oste får vi fra det lokale mejeri ved Jernved.
Vi kan sørge for osten til alle anledninger. Fra morgenbordet, aftensmaden til tapasanretninger både store og små, hvad end det er til receptionen eller til en hyggelig aften med familien.
Tanken bag butikken er, at man skal kunne købe alt på et sted til en dejlig aften.
Derfor er det muligt at købe italiensk charcuteri, oliven, pesto, kiks, chokolade, specialøl og vin hos os.
Brødet bager vi også selv. Det er lavet med surdej og fermenteret i 24 timer, inden det bliver formet til boller og bliver bagt.
Surdejsbollerne er gode for sig selv smurt med smør og ost, som tilbehør til vores salater og som et vigtigt element i vores surdejssandwiches med pesto, salat friskskåret charcuteri og god ost.
Her er der også muligt at tilføje syltede rødløg, som vi selvfølgelig selv sylter.
Surdejen anvendes også som en del af vores pizzakits hver torsdag, fredag og lørdag. Udover vores surdej består et sådan kit af hjemmelavet tomatsovs, ost og friskskåret charcuteri efter eget valg. Vegetarisk fyld er selvfølgelig også en mulighed.
Mit navn er Kathrine, og jeg elsker ost!
Jeg har arbejdet med ost igennem mange år og startede min ostekarriere for snart 18 år siden i den butik, jeg i dag ejer. Jeg har i mange år boet i København hvor jeg arbejdede i den ikoniske butik Helges ost på Værnedamsvej.
Da jeg vendte retur til Jylland, vidste jeg, at jeg måtte eje min egen ostebutik.
Det lykkedes heldigvis i 2020!
Butikken er mit hjertebarn, og det er vigtigt for mig, at produkterne, kvaliteten og servicen skinner igennem når du besøger min butik.
Håber, du vil kigge forbi.
Laver vi mad ud af huset? JA!
Bestillinger sker på 75 12 20 57 eller kontakt@ostesbjerg.dk eller i butikken.
Under 20 personer kan vi næsten altid klare med kort varsel. Men da dagene og bestillingerne varierer meget, er det altid en god idé at ringe eller være i god tid. Vi er en lille og lokal butik, og alt handler om at lave din bestilling med de bedste råvarer og i høj kvalitet.
Til livsnyderen
-
Gavekurv
- Pris: 200,00 kr.
-
Tapasbåde
- Pris: 60,00 kr. pr. person
-
Unika smagekasse
- Pris: 110,00 kr.
-
Hjemmebagt surdejsbolle
- Pris: 12,00 kr.
bestil mad ud af huset
-
Minitapas
- Pris: 100,00 kr. pr. person
-
Pizzakits
- Pris: 60,00 kr.
-
Tapasbåde
- Pris: 60,00 kr. pr. person
-
Luksustapas
- Pris: 170,00 kr. pr. person
-
Salat
- Pris: 70,00 kr.
-
Tapas
- Pris: 130,00 kr. pr. person
-
Sandwich
- Pris: 40,00 kr.
-
Unika smagekasse
- Pris: 110,00 kr.